Camera Film
Grand har sin helt egen filmdistribution, Camera Film.
Selskabet køber rettighederne til mellem 15 og 20 film hvert år. Som grundregel vises alle Camera-titler i Grand, men de kommer også ud i andre biografer - ind i mellem i nok så mange endda.
Camera Film har eksisteret i mere end fire årtier. Det startede med Bergman, Kurosawa, Truffaut og den franske nybølge. Senere er der kommet mange andre store navne til, allerstørst måske Krzysztof Kieslowski (der modtog Sonning-prisen for sit virke i filmkunstens tjeneste) og den japanske tegnefilmsmester Hayao Miyazaki (populært omtalt som Japans Walt Disney).
Seneste premierer:
'Moonrise Kingdom' (13/9/12), 'Searching for Sugar Man' (4/10/12), 'Palme' (18/10/12), 'Elles' (25/10/12), 'Holy Motors' (15/11/12), 'Tyrannosaur' (29/11/12), 'Amour' (20/12/12), 'Smagen af rust og ben' (14/3/13) og 'Oppe på Valmuebakken' (21/3/13)..
Kommende premierer:
'Efter revolutionen' (Olivier Assayas, 25/4/13) 'The Angels' Share' (Ken Loach, 6/6/13), 'Hjertets hvisken' (Yoshifumi Kondô, 20/6/13), 'Painless' (Juan Carlos Medina, 11/7/13), 'Dans la Maison' (François Ozon, 5/9/13), 'Perfect Mothers' (Anne Fontaine, 10/12/13) og 'Child's Pose' (Calin Peter Netzer, undate).
|
Er du filmjournalist eller biograf kan du kontakte os og få udleveret password til vores pressesite og filmarkiv. Her finder du fotos og artwork til titler i udlejning samt adgang til vores filmarkiv. Mail venligst til jonas@camerafilm.dk.

