Nyhed
Roskilde launcher med 'Marley'
Traditionen tro er der filmvisninger på Roskilde Festival. Og traditionen tro launches programmet med en eksklusiv filmpremiere i Grand Teatret i København.
|
På programmet er Kevin MacDonalds stærkt roste dokumentar om fænomenet Bob Marley, der tilbage i 1978 gav en af de mest mindeværdige koncerter i Roskilde-festivalens historie.
Roskilde Cinema launch finder sted onsdag den 20. juni kl. 21.00
Læs mere her. (NB: Billetter bestilles under ’genvej til billetbestilling’ i højremenuen).
’Marley’ vil også indgå i årets program for Roskilde Cinema, mens launchen bliver den eneste regulære biografvisning i Danmark.
Efter visningen er der lidt til ganen og svale rytmer i biografens café.
Kort om filmen:
Bob Marley elskede kvinder, fodbold og marihuana og var tilhænger af den såkaldte rastafari-bevægelse. Men først og fremmest elskede han musikken, fordi han levede og åndede for musik, og fordi musikken var med til at bringe ham ud af de fattige slumbyer i Kingston på Jamaica. Nu har fillminstruktøren Kevin MacDonald lavet dokumentarfilmen om hans liv og musik 'Marley', som Hollywood Reporter kalder den definitive og ultimative Bob Marley-film. Filmen er spækket med unikke koncertoptagelser samt dybdegående interviews med sangerens venner, familie, hans kone Rita og bandmedlemmer fra The Wailers. Det er en gribende fortælling om en kunstner, der forlod verden alt for tidligt. Der er ingen tvivl om, at Bob Marley-fans fra hele verden vil storme biograferne eller dvd-butikkerne for at se den her film, skriver Hollywood Reporter om 'Marley'. (Ekstra Bladet)
Vil du være den første, som hører det nye?


En stor filmoplevelse hører til de bedste gaver, du kan give - og få!
De legende mennesker: Jørgen Leth og John Kørner står fortrinligt til hinanden.
Harmony Korines festivalbasker får alligevel biografpremiere. 23. maj.
Forsalget til 'Den store Gatsby' starter mandag den 6. maj. Se de første klip.
Smuk balancekunst: 'Efter revolutionen' hverken romantiserer eller afviser '68.
