'I England har de Ken Loach, i Finland Aki Kaurismäki, og i Danmark Erik Clausen. De findes i alle lande, de gamle rødmossede instruktører, der er fælles om at tro på at de reneste sjæle er født fattige, og at solidaritet er vejen ud af alt ondt. I Frankrig har de fx Robert Guédiguian...'

KILIMANJAROS SNE
Per Juul Carlsen sætter instruktøren fint i scene i DR Filmland, hvor anmelderen konkluderer, at der er 'noget meget smukt ved billedet af Marie-Claire og Michel, der må se i øjnene at deres idealer har fejlet ad helvede til, men alligevel vælger at følge dem.'

Læs hele Per Juul Carlsens anmeldelse her.

Og hør også, hvad Berlingskes Louise Kidde Sauntved har at sige: 'Der findes film, du bare flytter ind i, befolket med karakterer, som du oprigtigt kommer til at holde af og bekymre dig om. Sådan en film er Robert Guédigians 'Kilimanjaros sne'.'

Eller Ekstra Bladets Kirstine Krefeld, der med samfulde 5 stjerner besynger 'en pokkers velspillet, lille stor film med meget på hjerte.'

Politikens Søren Vinterberg er ude af samme spor: 'En politisk anfægtet feel good-film.' Til 4 varme, bevægede hjerter.

Som flere anmeldere er inde på, så er kendere af instruktørens univers - blandt godhjertede og jævne, godhjertede folk i havnekvareteret L'Estaque i Marseille - på velkendt, solbeskinnet grund. Og har man endnu Guédiguian til gode, så er det bare med at stige på.

'Kilimanjaros sne' er nemlig Guédiguian i ædleste aftapning, hvilket Europaparlamentets Luxpris for årets bedste europæiske film da også afspejler.

Læs mere, se trailer og køb/bestil billet her.