All of a Sudden

Demens og kræft har været gennemgående temaer på festivalen, og de må vel også toppe listen over rædselsfulde sygdomme uden formildende omstændigheder. Japanske Hamaguchi Ryusuke (Drive My Car) topper ved at have begge temaer i spil. men alligevel virker Soudain (All of a Sudden) som skabt af et ærligt hjerte. Filmen er et langsomt og lavmælt drama, der kredser om omsorg, alderdom og menneskelighed. Handlingen foregår primært i et fransk plejehjem, hvor lederen Marie-Lou (Virginie Efira) forsøger at indføre en mere empatisk og menneskecentreret plejemetode. Hendes arbejde bliver gradvist forandret, da hun møder en japansk teaterinstruktør (Tao Okamato), der er alvorligt syg, og som åbner et mere eksistentielt og følelsesmæssigt lag i fortællingen. Den over tre timer lange film udvikler sig til en meditation over livets skrøbelighed, men rummer også en nådesløs analyse af kapitalismen. Der er øjeblikke, hvor filmen vitterligt folder sig ud med en poesi, der er Guldpalmen værdig.