’Balancerer morsomt arbejdspladssatire og samfundskritik, mens en forrygende Javier Bardem selvoptaget jager en hæderspris.’ Eva Novrup, Information

‘Den perfekte chef’ er ikke kun en masterclass i underspillet, komisk timing fra Javier Bardems side, men også en på én gang ætsende og underfundig satire over livet på en helt almindelig arbejdsplads. Blanco (Bardem) driver et familieforetagende og håber på at modtage en særlig udmærkelse for sin indsats, men så skal alt også stå snorlige. Og det kniber det med. En fyret medarbejder er på hævntogt, og gør alt for at spolere chefens nattesøvn. Blanco næstkommanderende er ude i en eksistentiel kriseog begår fejl, der i en normal verden ville føre til øjeblikkelig fyring. Og så er der assistenten, som kunne være Blancos datter, men som han ikke desto mindre har et alt for godt øje til. Det må bare spinne ud af kontrol. ’Den gode chef’ tog pladsen som Spaniens Oscar-kandidat (foran Almodóvar) og slog alle rekorder ved Goya-uddelingen i februar, hvor filmen var nomineret til ikke mindre end 20 priser – og vandt 6! – naturligvis inklusive ‘Bedste film’. Filmen er med i Biografklub Danmark.

‘En usædvanlig smuk film… en stor bedrift.’ Nanna Frank Rasmussen, Politiken (5 hjerter)

Årets spanske Oscar-kandidat er ikke kun en varm fortælling fra et udfordret landsted, men også et på én gang personligt og ømt portræt af Solé-familien fra Alcarràs i Catalonien. Hver sommer samles de omkring årets ferskenplukning, men denne sommer kan blive den sidste. Landejeren har nye planer for området, og ferskentræerne skal vige pladsen for solcellepaneler. Det skaber splid i den ellers stærkt sammensvejsede familie. Og fremtidsudsigterne er dystre, for familiens skøde er aldrig underskrevet, men er gået i arv mundtligt – helt tilbage fra borgerkrigens tid. Filmen vandt Guldbjørnen i Berlin og er blandt de 5 titler, der skal dyste om prisen som bedste film ved den europæiske Oscar, European Film Awards.

‘En storslået film’. Nanna Frank, Politiken (5 hjerter)

Hlynur Palmásons nye film udspiller sig i slutningen af det 19. århundrede, hvor en ung dansk præst (Elliott Crosset Hove) går i land på en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere de mennesker, han møder på sin vej. Men jo dybere han rejser ind i det ubarmhjertige islandske landskab, jo mere kommer han ud af sync med sin egen virkelighed, mission og moral. Da han når frem til en lille bygd, hvor der redes op for ham hos stedets danske købmand (Jacob Lohmann) og dennes to døtre (Vic Carmen Sonne og Ída Mekkín Hlynsdóttir), sættes præstens tro og ærbarhed på en alvorlig prøve. Siden verdenspremieren i Cannes har ’Vanskabte film’ høstet adskillige internationale priser og sikrede fornyelig Elliott Crosset Hove en nominering som bedste europæiske skuespiller. ’Vanskabte land’ er Hlynur Palmásons første danske film siden ’Vinterbrødre’, som modtog intet mindre end 18 Bodil- og Robertnominering i 2018.

‘Vanskabte land’ er del af Filmporten.

 ‘Mesterlig og morsomt urovækkende.’ Nanna Frank, Politiken (5 hjerter)

Østrigsk films enfant terrible, Ulrich Seidl, er kendt for at gå til stålet i sine kvasi-dokumentariske skildringer af samfundets randeksistenser og udskud. I ‘Rimini’ møder vi den fallerede crooner Richie Bravo, der engang var en succesfuld popstjerne, men nu ernærer sig ved at optræde på alderdomshjem og for turistselskaber i den grånende afdeling. Når Seidl henlægger sin historie til den italienske badeby ‘Rimini’, så foregår det selvfølgelig uden for sæson – i sne og tåge og skyllet ned med masser af alkohol og piftet op med lidt uhildet elskov, for hovedpersonen er ikke bleg for at tage penge for sine seksuelle ydelser. ‘Rimini’ er med i Filmporten.

‘Ali Abbasis film rummer flere gode spørgsmål end lette svar.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)

Ali Abbasis opfølger til den sensationelle ‘Grænse’ er ikke mindre opsigtsvækkende. ’Holy Spider’ er en overmåde velinstrueret, nervepirrende thriller (i ånden fra David Finchers ‘Zodiac’), der giver et inciterende indblik i det iranske samfund – socialt som religiøst. Filmen følger den kvindelige journalist Rahimi (Zar Amir Ebrahimi), der rejser til den hellige iranske by Mashhad for at efterforske en seriemorder, som går målrettet efter byens sexarbejdere. Efterhånden som Rahimi kommer tættere på at afsløre morderens identitet, synes retfærdigheden sværere at opnå, da morderen stille og roligt har opbygget heltestatus i store dele af offentligheden. ’Holy Spider’ er baseret på den sande historie om ‘Edderkoppemorderen’ Saeed Hanaei, der påberåbte sig at være på en guddommelig mission, da han i årene 2000 og 2001 dræbte 16 sexarbejdere i Irans mest hellige by.

‘Paprika Steens nye film balancerer perfekt.’ Kristian Ditlev Jensen, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)

Paprika Steens syleskarpe og veloplagte komedie handler om ægteparret Piv (Katrine Greis-Rosenthal) og Ulrik (Jacob Lohmann), som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse. Her møder de forældreskabet i al sin vælde: Magtstrukturer, dominerende personligheder og en institutionskultur, der glemmer børnene og bringer det værste frem i de voksne. Det er ikke småting Piv og Ulrik må gå igennem for at blive anerkendte i forældregruppen (med blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Amanda Collin, Lars Brygmann, Carsten Bjørnlund, Rasmus Bjerg og Line Kruse på rollelisten). Filmen er med i Biografklub Danmark. NB: 12-visningerne er med danske undertekster.

‘Blændende original samfundssatire af en filmisk antropolog på toppen af sin karriere.’ Lee Marshall, Filmmagasinet Ekko (6 stjerner)

Med ‘Triangle of Sadness’ gentog Ruben Östlund kunststykket fra ’The Square’ og hjemtog Guldpalmerne fra Cannes. Og atter med dansk islæt. Sidst gjorde han en stjerne af Claes Bang. Nu er turen kommet til Zlatko Burić, der sætter markant præg på begivenhedernes gang i en nådesløs satire over modeverdenen og alverdens jet-settere. En stor del af handlingen foregår på en luksus-yacht, hvor nogle sidder til højbords med kaptajnen (Woody Harrelson!), mens andre knækker sig i lårtykke stråler. I Cannes gungrede latterkaskaderne gennem salen, for Östlunds civilisationskritik præsenteres med maksimal brod og helt utøjlelig humor.

I David Cronenbergs nye sci-fi-thriller er menneskeheden begyndt at tilpasse sig sine syntetiske omgivelser gennem nye transformationer og mutationer. Den celebre performancekunstner Saul Tenser (Viggo Mortensen) og hans partner Caprice (Léa Seydoux) optræder med at fremvise Tensers indre organers spektakulære metamorfoser. En dag opsøges de af manden Lang Dotrice (Scott Speedman), der vil overtale dem til at bruge liget af sin døde søn i én af deres performances. Langsomt begynder Tenser og Caprice at forstå, at svaret på gåden omkring Tensers egne organers mystiske forvandlinger måske skal findes i den døde dreng.

‘Et impressionistisk og kloggørende blik på de store forandringer, der sker for både planter, dyr og mennesker, når naturområder gøres vilde.’ Karen Syberg, Information

Danmark er, næst efter Bangladesh, det meste opdyrkede land i verden. Det kan ses på vores biodiversitet, som er styrtdykket siden 1980´erne. Vi har faktisk kun to procent vild natur tilbage i Danmark og det skal der nu gøres noget ved. Den Danske Naturfond har opkøbt et stort område i Hammer Bakker med produktionsskov, som skal omdannes til vild natur med store græssere, sommerfugle og med lidt held; en kongeørn eller to. Det er Danmarks største skovprojekt og rewildingen af Hammer Bakker danner på en måde en form for fortrop for de 15 naturnationalparker, som regeringen har vedtaget skal laves i fremtiden. ‘Organiseret Vildskab’ handler om den proces, som vi alle – både mennesker og dyr – skal deltage i for at redde stumperne af den danske natur. For hvordan gør man noget vildt, der har været tæmmet så længe?

This feature documentary explores a phenomenon that blurs life and death to an unprecedented degree. In what Tibetan Buddhists call ‘tukdam’, advanced meditators die in a consciously controlled manner. Though dead according to our biomedical standards, they often stay sitting upright in meditation; remarkably, their bodies remain fresh and lifelike, without signs of decay for days, sometimes weeks after clinical death. Following ground-breaking scientific research into tukdam and taking us into intimate death stories of Tibetan meditators, the film juxtaposes scientific and Tibetan perspectives as it tries to unravel the mystery of ‘tukdam’.

Timothée Chalamet og instruktør Luca Guadagnino brød gennem lydmuren med ’Call Me By Your Name’. Nu genoptager de samarbejdet med endnu en prægnant kærlighedshistorie – med kannibalistiske over-, under- og mellemtoner. ’Bones and All’ er nemlig ikke kun en historie om den første kærlighed mellem den attenårige Maren (Taylor Russell) og den rodløse Lee (Chalamet), men også fortællingen om to mennesker med en usædvanlig fælles last: Smagen for menneskekød. Filmen (efter Camille DeAngelis’ roman) vandt Sølvløven i Venedig (for bedste instruktør) og Marcello Mastroianni-prisen til bedste unge skuespiller (Taylor Russell).

Den Oscar-belønnede instruktør Guillermo del Toro og den prisvindende stopmotion-legende Mark Gustafson genfortolker Carlo Collodis klassiske fortælling om trædukken Pinocchios magiske eventyr, der bygger bro mellem forskellige verdener og viser kærlighedens livgivende kraft.

‘Yvan Attals begavede drama er den #MeToo-film, som vi har ventet på.’ Kristian Ditlev Jensen, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)

Jean (Pierre Arditi) og hans fraskilte hustru Claire (Charlotte Gainsbourg) er et rigtigt ’power couple’: Han er en velanskreven skærmtrold, der står for at blive hædret med en Légion d’Honneur, mens hun er en kendt debattør – med udtalt feministisk afsæt. Da deres fælles søn Alexandre (Ben Attal), der studerer ved Stanford i USA, pludselig anklages for at have voldtaget en ung jødisk kvinde under et ferieophold i Paris, lander familien i højeste alarmberedskab. Sagen kompliceres yderligere af, at offeret (Suzanne Jouannet),er datter til Claires nye kæreste (Mathieu Kassovitz) og dennes ortodoks-jødiske ekskone.

‘An intriguing, confounding subject, Hilma af Klint is full of contradictions.’ Wendy Ide, Observer

Filmen tegner et portræt af svenske billedkunstner Hilma af Klint (1862-1944) liv. Ligesom Vincent van Gogh brød hun først igennem efter sin død. Hilma var forud for sin tid og forstod, at omverdenen ikke var parat til hendes kunst og besluttede derfor, at værkerne ikke måtte vises før 20 år efter hendes død. Svenske Lasse Hallström har begået en engelsksproget film om Hilma, som undersøger hendes gådefulde liv. Hun var også et feministisk ikon i en tid, hvor mænd lavede alle reglerne, og så var Hilma nysgerrig på den spirituelle verden, som blev hendes kald. Hilma spilles af Lena Olin og Olins og Hallströms datter, Tora Olin.