‘Joel Coen’s first solo film is a bloody feast for the eyes and the ears.’ Time Out

Joel Coen har skrevet og instrueret (for første gang uden brormand Ethan) sin helt egen og ganske dristige filmatisering af Shakespeares berømte tragedie om Macbeth, der af tre hekse bliver overbevist om, at han skal være Skotlands næste konge. Historien er omsat i film adskillige gange før (af blandt andre af Orson Welles, Roman Polanski og senest Justin Kurzel, som havde Michael Fassbender i titelrollen), men aldrig helt på denne måde – i sort-hvid og i et format, der tilnærmer sig stumfilmens kvadratiske udtryk. Denzel Washington bestrider titelrollen, mens Frances McDormand giver den som Lady Macbeth.

‘Så smukt og originalt og inciterende kan det gøres.’ Christian Monggaard, Information

Leos Carax (De elskende fra Pont-Neuf, Holy Motors) hjemtog instruktørprisen i Cannes for denne kulørte, bizarre og rørende musical om stand-up komikeren Henry (Adam Driver), der excellerer i sin helt egen, pænt konfronterende form for humor. Da Henry møder den anerkendte operasanger Ann (Marion Cotillard), går der ikke længe, før de danner par. Det sker under stor mediebevågenhed, og indledningsvist lever de også et lykkeligt og glamourøst liv – ude som hjemme. Men fødslen af deres første barn, Annette, vender deres tilværelse på hovedet. Musikken er komponeret af Sparks.

‘Der er skruet op for følelser, konflikter og begær.’ Katrine Sommer, Jyllands-Posten (5 stjerner)

’House of Gucci’ er et flamboyant, stjernespækket drama, der løfter sløret for den chokerende historie om den verdensberømte Gucci-familie. Vi følger dynastiet fra tiden, hvor alt stadig var glamourøst, og frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani (spillet af Lady Gaga) idømmes 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci (Adam Driver). Maurizio var arving til hele Gucci-imperiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans hustru Patrizia, kendt som Den Sorte Enke. Filmen er med i Biografklub Danmark.

‘Smuk og sjov dokumentar dykker charmerende ned i den astronomiske verden af italienske trøfler.‘ Bo Tao Michaëlis, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner).

’Trøffeljægerne fra Piemonte’ vil appellere til både foodies og madører, hundeejere, Italiens-elskere og alle med smag for smukt iscenesatte dokumentarer med virtuost drevne fortællinger. Filmens hovedpersoner er Carlo, Sergio og Aurelio – tre elskelige og herligt excentriske mænd med særlige evner, når det handler om at spore den sjældne alba-trøffel i Piemontes skove. Humoren, både skæv og overgiven, bidrager væsentligt til fornøjelserne, men der hviler også en rørende melankoli over alle fortrædelighederne, for vil kommende generationer kunne holde den stolte trøffeljæger-tradition i hævd over tid?

‘Steven Spielberg’s West Side Story 2.0 is an ecstatic act of ancestor-worship: a vividly dreamed, cunningly modified, visually staggering revival.’ Peter Bradshaw, The Guardian

West Side Story’ er baseret på musicalen fra 1957, som handler om forbudt kærlighed og rivaliseringen mellem the Jets og the Sharks. Det musikalske (med musik af Leonard Bernstein og tekster af nys afdøde Stephen Sondheim) og romantiske drama er tidligere blevet filmatiseret af Jerome Robbins og Robert Wise i 1961. Den originale Broadway-musical fra 1957 fik seks Tony nomineringer, mens filmatiseringen fra 1961 modtog hele 11 Oscar-nomineringer og vandt de 10. At dømme ud fra filmens modtagelse ved den amerikanske premiere, så bejler Steven Spielberg også heftig til Oscars – og biografgængernes – gunst.

‘Jeg knuselsker Wes Andersons nye stjernespækkede film.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)

En vidunderlig og dybt excentrisk film,’ skrev Informations Christian Monggaard fra årets Cannes-festival, og det overrasker ikke, når det er Wes Anderson, det gælder. ’The French Dispatch’ udspiller sig omkring redaktionen af en amerikansk avis i en fiktiv fransk by i det 20. århundrede og kan, blandt meget andet, ses som et filmisk kærlighedsbrev til alle verdens udøvere af journalistikken – med Bill Murray som det herlige omdrejningspunkt i rollen som chefredaktør og ejer Arthur Howitzer Jr. – suppleret af Benicio del Toro, Adrien Brody, Tilda Swinton, Léa Seydoux, Frances McDormand, Timothée Chalamet m.fl.

‘Fransk films store stjerner mødes i François Ozons gribende film om aktiv dødshjælp.’ Katrine Sommer, Jyllands-Posten (4 stjerner)

Emmanuèle er romanforfatter og har succes både professionelt og privat. Hun haster til hospitalet, da hendes 85-årige far, André, får et hjerteanfald. Et rigt liv fyldt med lidenskab, lunefuldhed og kærlighed er svundet ind til en svækket syg mand. André beder sin datter om hjælp til at afslutte sit liv, og nu må Emmanuèle og hendes søster, Pascale, vælge, om de vil imødekomme faderens ønske eller prøve at få ham til at skifte mening. François Ozon har begået et stærkt og rørende drama, som var nomineret til Guldpalmerne i Cannes.

‘Årets mest forrygende romantiske komedie.’ Jacob Ludvigsen, Soundvenue

Liv er i starten af 20’erne og arbejder på familiens gartnergård i provinsen, da hun helt uforberedt forelsker sig i den kaotiske og eventyrlige Andrea, der midlertidigt er flyttet ind en campingvogn i sin onkels æbleplantage. Liv har knap nok klippet navlestrengen til sine forældre, da Andrea brager ind i hendes liv. Da tingene samtidig tager en højst uventet drejning i familien, må Liv én gang for alle finde ud af, hvem hun er, og hvor hun hører til, og at kærlighed og familie kan se ud på mange måder. ‘Venuseffekten’ er et komediedrama om at turde elske hinanden og sig selv – en sjov og varm fortælling om familie og om at finde sig selv i kærligheden.

‘Løftes af fine børneskuespillere og uforglemmelige scener.’ Kristian Lindberg, Berlingske (5 stjerner)

Ole Bornedals seneste storfilm var med i opløbet om at blive Danmarks Oscarkandidat – af mange gode grunde. Filmen udspiller sig den 21. marts 1945. Nonnerne og eleverne fra Den Franske Skole på Frederiksberg er klar til at starte skoledagen. På den anden side af Nordsøen sætter britiske piloter fra Royal Air Force kurs mod Shellhuset, Gestapos Hovedkvarter i København, hvor nazisterne har anbragt 26 danske modstandsfolk. Men ikke alt går efter planen. Et nedstyrtet fly tæt ved Den Franske Skole får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen. ’Skyggen i mit øje’ er med i Biografklub Danmark.

‘Mesterlig gyserfilm sætter et stort spørgsmålstegn ved vores opfattelse af børn som uskyldsrene væsner.’ Nanna Frank Rasmussen, Politiken (5 hjerter)

Per Juul Carlsen har ordet: ’Det er vildt, det her. Sådan noget har du aldrig set før. Og det er ikke engang sikkert, du har lyst til at se det. ‘De uskyldige’ er en slags gyser, men en meget anderledes af slagsen. Den kan sådan set også kaldes en børnefilm. Filmens bagmand, nordmanden Eskil Vogt, vil gerne tage os med ind i den parallelverden, som børns lege og fantasi skaber, og som voksne sjældent forstår noget af. Det fungerer aldeles overbevisende. Fire børn i alderen syv til 12 år leger sammen, men efterhånden bliver legen overnaturlig og uhyggelig. Og så nervepirrende, at man bare ikke kan lade være med at kigge.’

‘En film om fællesskab og ensomhed. Stærk og sært fascinerende.’ Henrik Queitsch, Ekstra Bladet (5 stjerner)

I ‘Kandis for livet’ kommer publikum bag facaden hos Danmarks største dansktopstjerne, Kandis-Johnny. På samme tid fortæller filmen en række historier om Kandis-fans, der gennem tiden har opbygget et stærkt, personligt bånd til forsangeren. Dokumentarfilmen portrætterer dybt personlige fortællinger om ulykkelig kærlighed, ensomhed, at tage afsked med dem man elsker, og hvordan musikken kan bruges til at komme igennem livets problemer.

‘Det er en tør komik og en underspillet melankoli, der driver værket.’ Ralf Christensen, Information

I efterdønningerne af en pandemi, som giver pludselig hukommelsestab, bliver Aris rekrutteret til at deltage i et genoptræningsprogram, som hjælper patienter med at finde en ny identitet. Han begynder at skabe nye minder, som han dokumenterer med fotografier, og efterhånden finder han tilbage til et almindeligt liv og opdager, hvor højt han elsker røde æbler. Samtidig møder han Anna, som også er i bedring. Christos Nikou føjer sig lydefrit ind i kongerækken af græske weird wave-instruktører, hvor Yorgos Lanthimos (Dogtooth, The Lobster) er den mest umiddelbare reference – såvel indholdsmæssigt som kvalitativt.