Paola Cortellesis italienske giga-hit udspiller sig i et historisk hverdagsmiljø og giver både i ånd og æstetik mindelser om det bedste fra neorealismens tid. Hovedpersonen Delia (spillet af filmens instruktør, Paola Cortellesi) bor i Rom i slutningen af ​​1940’erne. Hun har fået opfyldt sine to drømme i livet: At blive hustru og mor. Hun lever under tag med sin Ivano og deres tre børn, hvilket ikke altid er en dans på roser. Delia har heldigvis en bedste ven, som hun kan dele øjeblikke af letsindighed med, og hendes datter skal snart giftes. Hun favner og accepterer sin skæbne – indtil et mystisk brev lander i postkassen.

Johan er en helt almindelig ung mand, der holder alle døre åbne, når det gælder både kærlighed og sex. Han har fået job som receptionist i Adonis, Københavns eneste bøssesauna, hvor han ikke bare arbejder, men hvor han også høster sine helt personlige erfaringer og oplevelser med saunaens øvrige gæster. For Johan er byen som et grænseløst paradis af muligheder med barer, fester og one-night stands, men det er først, da han møder den transkønnede William, at han oplever kærligheden på helt nært hold. Forelskelsen mellem de to sættes på en hård prøve, sådan som det ofte er tilfældet, når man lever i et samfund styret af stålsatte forestillinger om køn, kærlighed og identitet.

‘Sjældent overlegen dansk film åbenbarer en hovedrolleskuespiller af højeste kaliber.’ Luna Ehlers, Soundvenue (5 stjerner)

Under en hektisk vagt på neurologisk afdeling påtager lægen Alexandra (Özlem Saglanmak) sig et ekstra ansvar. Hendes valg får fatale følger, da et fejlskøn ender i en tragedie. Som skylden spreder sig blandt alle involverede, må Alex drage konsekvenserne af sine beslutninger og konfrontere sin egen magtesløshed. Med et intenst portræt af den menneskelige natur, inviterer filmen os til at reflektere over vores egen fejlbarlighed og styrken i at acceptere kontroltabet som et menneskeligt vilkår. Filmen er en del af Filmporten.

Queer er et svedigt, tequila-marineret og til tider herligt udsyret drama om kærlighed og afhængighed. Vi er i Mexico City, 1950’erne. William Lee (Daniel Craig) lever et ensomt liv blandt andre eksilamerikanere. Han fordriver tiden i barerne, indtil den unge Eugene Allerton (Drew Starkey) melder sin ankomst. Luca Guadagnino (’Challengers’, ’Call Me by Your Name’) står bag denne prisvindende film, der er baseret på William S. Burroughs’ skelsættende roman af samme navn.

‘The Bear’ på steroider! Rooney Mara og Raúl Briones spiller hovedrollerne i Alonso Ruizpalacios’ hyperkineiske film, der udspiller sig i et travlt køkken på Times Square i New York. Her kolliderer drømme og virkelighed, mens det stressede personale jager den flygtige, amerikanske drøm. Den arabisk-amerikansk iværksætter Rashid driver turistfælden The Grill, hvis køkken er bemandet af illegale immigranter, som arbejder i et opskrueret tempo for at nå alle de ordrer, som tikker ind…

I 1963 får Esther barnet Roland, der er født med en klumpfod, der forhindrer ham i at gå og stå som andre mennesker. Mod alles råd lover Esther sin søn, at han en dag vil kunne fungere som alle andre og få et vidunderligt liv. Fra det øjeblik af helliger Esther sig fuldt ud for at sikre, at dette løfte går i opfyldelse. ‘Min mor’ er baseret på en utrolig, men sand historie, som strækker sig over årtier. Det er fortællingen om en utrolig skæbne og den største kærlighed af alle: En mors kærlighed til sit barn.

‘Tysk film om dysfunktionel familie er ganske enkelt mesterlig.’ Kristeligt Dagblad (6 stjerner)

Den dysfunktionelle Lunies-familien har ikke været en familie i meget lang tid. Lissy er stille tilfreds med, at hendes demensramte mand, Gerd, langsomt sygner hen i deres hjem. Men hendes nyvundne frihed varer ikke længe, for heller ikke hun har langt igen. Sønnen Tom (Lars Eidinger), en dirigent i starten af 40’erne, arbejder på sin ven Bernards episke musikværk, ‘Sterben’ (‘Dying’), mens han på hjemmefronten bliver bonusfar for sin gravide ekskærestes barn. Toms’ søster, Ellen, indleder en affære med en gift mand, som hun deler en forkærlighed for alkohol med. Men da døden banker på, må den fremmedgjorte familie nødtvungent samles – og måske forsøge at samle familien igen.

New York i begyndelsen af 1960’erne. Midt i et pulserende musikliv og voldsomme kulturelle omvæltninger ankommer en gådefuld 19-årig mand (Timothée Chalamet) fra Minnesota til West Village med sin guitar på ryggen. På vejen til berømmelse knytter Bob Dylan (for det er ham, det gælder) nære venskaber, men træffer også kontroversielle valg, som da han i aversion over at blive sat i bås tager til den legendariske folkfestival i Newport og sætter strøm til sin guitar. Og imponerende nok: Timothée Chalamet både synger og spiller selv Bob Dylans sange i filmen – en indsats han selvfølgelig er Oscar-nomineret for.

‘Drømme’, som netop har vundet Guldbjørnen i Berlin, fortæller om den 17-årige Johanne, som forelsker sig hovedkulds i sin fransklærerinde. I et forsøg på at holde fast i følelsen, skriver hun alt hvad hun oplever ned. Da hendes mor og bedstemor ser, hvad hun har skrevet, chokeres de over de intime beskrivelser, for derefter at blive betaget af dagbogens litterære kvaliteter. Men hvad er der egentlig sket mellem Johanne og læreren? Og skal historien udgives som bog? Dag Johan Haugeruds opfølger til ’Sex’ er endnu et suverænt skrevet og instrueret livtag med begær, kærlighed og identitet – fuld af lune og livsklogskab.

Filmen er et portræt af Miss B. Haven (Lise Cabble, Mette Soele Zachau Mathiesen, Lene Lykke Davidsen, Minna Grooss og afdøde Anne Vig Skoven), der startede som punks i Clinic Q, hvor de gav musikbranchens mænd kamp til stregen – og brugte 1980’er generationens frisættelse af individ og seksualitet til et oprør mod autoriteter og samfundsnormer. Miss B. Haven fik succes langt ud over Danmarks grænser, men karrieren bød også på spektakulære nedture, hvor livet blev kysset, før det blev til et favntag med døden.

En modig og ukuelig folkeskolelærer afdækker i hemmelighed Putins aggressive militarisering af Ruslands skoler i en film, som det ikke er for tidligt at kalde en af årets dokumentariske sensationer. Pasha er skolelærer i en lille russisk by. Eleverne elsker ham for at være kreativ, spøgefuld, progressiv og ikke så stivsindet som hans kolleger. Men da Rusland invaderer Ukraine, mister Pasha styringen over skoleskemaet. Putin beordrer en ny retning for skolevæsenet. Med ét forvandles folkeskoler i hele Rusland til rekrutteringszoner. Statsideologi og militarisering kommer på pensum, og ud forsvinder den kritiske, selvstændige tænkning.

‘Fingscheidt brillerer som personinstruktør og landskabsmaler.’ Kim Skotte, Politiken (4 hjerter)

Da partypigen Rona (en uovertruffen Saoirse Ronan) erkender sin alkoholisme, forlader hun sin vilde London-tilværelse og vender hjem til Orkneyøerne for at forsøge at finde en vej ud – og frem. Stemningen i barndomshjemmet bliver dog hurtigt for klaustrofobisk, så Rona tager arbejde som fuglekigger på en fjern, lille ø, hvor hun alene i naturen må nedkæmpe sine dæmoner. Nora Fingscheidt instruerer den hudløse Saoirse Ronan, så man tror på hende hvert sekund – hvad enten hun er til fest eller nedsunken i elendighed. Filmen bygger på Amy Liptrots selvbiografi ‘The Way Out: Days on Orkney’.

Tag med på en uforglemmelig musikalsk rejse med enspænderen Neil Young. ‘Coastal’ følger sangeren og sangskriveren på hans nylige solo-turné, men da filmen er instrueret af Youngs hustru, Daryl Hannah, kommer vi selvfølgelig også bag kulisserne og med på turbussen, ligesom vi oplever sangerens ærlige, kærlige drillerier med sit publikum. Og med i pakken følger selvfølgelig helt unikke liveoptrædener – også med sange, der sjældent er blevet fremført live før nu.

Jonathan Demmes koncertfilm med Talking Heads har efterhånden 40 år på bagen, men bliver af mange stadig betragtet som koncertfilmen over alle koncertfilm. Forsanger David Byrne entrerer scenen i The Pantages Theater i Hollywood. Alene – med en båndoptager i den ene hånd og en guitar i den anden. ’I’ve got a tape I want to play,’ siger han og tager hul på signatursangen ’Psycho Killer’ akkompagneret af monotone rytmer fra båndoptageren. Så kommer bassen ind, så trommesættet, så korpigerne … Ved det sjette nummer, ’Burning Down The House’ er bandkonstellationen komplet, og taget på teaterbygningen er vitterlig ved at lette. Og da koncerten 10 numre senere slutter, har man været vidne til et show af en anden verden. Et unikt møde mellem newyorker-cool new wave og polyrytmisk funk. Subtilt koreograferet, swingende som bare pokker og mesterligt fotograferet. Vi viser filmen i en ny, restaureret udgave.