Den nye triumfbue
’Den nye Triumfbue’ – med Claes Bang og Sidse Babett Knudsen i hovedrollerne – fortæller historien om, hvordan en dansk arkitekts vision blev centrum for politiske, kunstneriske og menneskelige konflikter under opførelsen af et monument, der skulle samle Paris – og stå for evigt. Året er 1983. Frankrigs præsident Francois Mitterand udskriver historiens hidtil største arkitektkonkurrence. De mest anerkendte arkitektfirmaer stiller op, men sejren går til den visionære danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen. Fra sit liv i Danmark træder han direkte ind i centrum af Paris’ politiske og kulturelle elite. Nu skal han føre et kolossalt projekt med enorme politiske og økonomiske konsekvenser ud i livet – opførelsen af et nyt, ikonisk vartegn for Paris.