Drive My Car
Instruktøren og skuespilleren Yasuke Kafuku (Hidetoshi Nishijima) plejer et på én gang platonisk og lidenskabeligt forhold til sin hustru gennem 20 år, manuskriptforfatteren Oto (Reika Krishima). De udklækker idéer, mens de har sex eller kører en tur deres i bil, som er mere end bare et transportmiddel for parret. Men under den harmoniske overflade ulmer konflikterne, og en chokerende hændelse bliver springbrættet for Ryûsuke Hamaguchis kontemplative og lavmælt følsomme road trip - bygget over en historie af Haruki Murakami. Filmen vandt prisen for bedste manuskript ved Cannes-festivalen 2021 og har netop snuppet Oscar-statuetten for 'Bedste internationale film'. Hamaguchi var senest aktuel med 'Japanske fortællinger', som vandt Sølvbjørnen i Berlin.
Filmen er del af Filmporten.