Grænse
John Ajvide Lindqvist, forfatteren til 'Lad den rette komme ind', har leveret forlægget til Ali Abbasis ikke mindre fantastiske 'Grænse'. Handlingen kredser om toldbetjenten Tina, som har en sjette sans, når det drejer sig om at udpege smuglere. Men da hun møder den mystiske Vore, begynder hun for første gang at tvivle på sine fornemmelser. 'Grænse' vandt hovedprisen i Un Certain Regard i Cannes, hvor Screen International beskrev den som en 'forfriskende original blanding af skævt eventyr, folklore, politiefterforskning, tragisk romance og eksistentielt drama.' Og så meget mere, kunne vi tilføje.