Nilens døtre
Nada Riyadh og Ayman El Amir har optaget 'Nilens døtre' over fire år i en afsidesliggende landsby i det sydlige Ægypten, hvor en gruppe piger gør oprør ved at danne en gadeteatergruppe. De drømmer om at blive skuespillerinder, dansere og sangere og udfordrer deres familier og landsbyboerne med deres uventede optrædener. Filmen følger dem fra barndom til kvindeliv, hvor de står over for de mest afgørende valg i deres liv. Filmen fik verdenspremiere i Semaine de la Critique i Cannes.