Nouvelle Vague

Richard Linklater skildrer Godard som en selvoptaget, selvsikker ung styrvolt, der strør om sig med kloge, prætentiøse sætninger, men som også er en drillepind. Man får fornemmelsen af, at han leger med producenten, filmholdet og sine skuespillere – i et forsøg på at få dem til også at lege og være så uforstilte som overhovedet muligt. Det lykkes, og han får med minimale midler – og en nysgerrig og åben tilgang til det at lave film – det maksimale ud af sit lille budget, sine få optagedage og byen, han optager i. Det samme gør Linklater, der synes at have haft en tidsmaskine til sin rådighed. Nouvelle Vague emmer af Paris i nybølgens dage. Amerikaneren, der før har optaget i byen, kender og elsker den, tiden og miljøet højt. Selvfølgelig har han haft et noget større budget end Godard – og et stringent manuskript – men han formår alligevel at få det hele til at tage sig så lystfyldt og dynamisk ud, at man skulle tro, at de to film var lavet under samme vilkår. (Christian Monggaard, Information - fra Cannes)