Om det uendelige

Roy Andersson (’Sange fra anden sal’) vandt Guldløven i Venedig for sin seneste film, ’En due sad på en gren og funderede over tilværelsen’, og han blev belønnet samme sted for ’Om det uendelige’, som hjembragte ham Sølvløven for bedste instruktion. Hans seneste (og muligvis også sidste) film er en på én gang sørgmunter og bevægende refleksion over menneskelivet i al dets skønhed og ondskab, pragt og banalitet. Vi flakker rundt i en drømmetilstand, blidt dirigeret af vores Scheherazade-lignende fortæller. Undervejs møder vi bl.a. et kærestepar, der svæver over det sønderbombede Köln, en far, som bøjer sig ned i silende regn for at binde sin datters snørebånd og en besejret hær, der marcherer mod en krigsfangelejr. ’Om det uendelige’ er fortalt i instruktørens velkendte tableaustil og med hans vanlige lakoniske humor, der gør, at en Roy Andersson-film typisk konkurrerer i både komedie- og dramakategorierne, når der skal uddeles European Film Awards.