‘En kunstnerisk kraftanstrengelse. Man går beriget fra biografen, åndeløs og åndfuld.‘ Kristian Lindberg, Berlingske (6 stjerner)
’Sanselig,
sarkastisk og frådende fantasifuld er den en overdådig hyldest til Fellinis
Rom. Den har ’La Dolce Vita’, ’Roma’ og ’8 ½’ i sine gener, men er samtidig sin
helt egen vision om vor tid som et opgejlet party på tidens rand,’ skrev en
overgiven Kim Skotte fra Cannes, hvor ’Den store skønhed’ i den grad var
kritikernes darling. ‘Den
store skønhed’ er et
sprudlende portræt af et feststemt, pyntesygt og dekadent Rom med den
aldrende forfatter Jep (Toni Servillo) som karismatiske
fikspunkt og den evige stad som det billedskønne bagtæppe. ’En storslået,
visionær og bidsk drøm af en film,’ skrev Jyllands Posten.