‘Spænd musklerne, stram tårekanalerne og bered dig på en bevægende, klog og bragende gennemført film.’ Niels Lind Larsen, B.T. (5 stjerner)
Mikael Persbrandt modtog en fortjent Guldbagge for karrierens måske stærkeste præstation i ‘Mig ejer ingen’. Lisa bor sammen med sin far og bedste ven Hasse (Persbrandt), som hun elsker betingelsesløst. Han er metalarbejder, Sveriges stærkeste selvfølgelig! Moderen har overladt de to til sig selv, og den tabte kærlighed tager hårdt på Hasse, der drikker mere og mere. Filmen udspiller sig i 1970’ernes Sverige, i et arbejdermiljø, hvor klassekamp præger hverdagen, men hvor Hasse og Lisas relation også er udfordret. Følelerne hænger uden på tøjet i en film så stærk, at den vil tage pippet fra en grovsmed.