‘Moore er i topform. Så relevant som nogensinde.’ Dorte Hygum, Politiken (5 hjerter)
Oscarvinderen Michael Moore er tilbage, og han har en mission! Bevæbnet med fædrelandskærlighed og håb for fremtiden vil han undersøge, hvad USA kan lære af andre lande. Derfor invaderer han udvalgte nationer for at ‘stjæle’ deres bedste ideer og bringe dem med hjem. Med megasucceserne ‘Bowling for Columbine’ og ‘Farenheit 9/11’ i bagagen er Moore klar med sin første film i over seks år. Og med sin sædvanlige lune og skarpe satire får Moore skabt en tankevækkende og humoristisk film om forskelle i en globaliseret verden og jagten på den amerikanske drøm.