‘A stark, unforgiving and gripping satire on bourgeois Europeans and the people who serve them.’ The Guardian
Michael Hanekes længe ventede opfølger til ‘Amour’ føjer sit fint til instruktørens katalog over fermt dissekerende hudfletninger af det bedre borgerskab. I nærværende film gælder det den lettere samspilsramte familie Laurent (med Isabelle Huppert, Jean-Louis Trintignant og Mathieu Kassovitz i hovederollerne), som desperat forsøger at opretholde facaden, mens verden bogstavelig talt ramler sammen omkring dem. Det er på én gang uhyggeligt morsomt og svært foruroligende at være flue på væggen i familiens herskabelige villa i Calais, hvor også den europæiske flygtningekrise sætter ekstra ‘kulør’ på tilværelsen.