Uanset om man spiser kød eller ej, bør man unde sig selv oplevelsen af det industrielle maskineri, der tryller flæskestege og mørdbradbøffer frem i kølediskerne og hjemme på vores køkkenborde – især når det er så elegant og intelligent gjort som i Gaëlle Komars minimalistiske ‘Above the Heart’. Den stort set dialogløse film er delt i tre. Ved daggry gennes dyrene ind i slagteriet i hundredvis. Hvidklædte mænd klar til at tage imod dem, og slagtningen er den første fase af en lang forvandling fra levende dyr til rent og skært kød, fra systematisering til emballerede produkter – en effektiv, industriel fødekæde, der er sat i system ned i detaljen. Men som igennem kameraets distance forskyder sin reference til den virkelighed, vi egentlig godt ved er derude. Sceneskift til en landsbrugsmesse, og vi er omgivet af hitech-grafik i noget der ligner en scene fra ‘Star Trek’. Hvordan ser forbrugskæden ud? I hvilket omfang definerer produktionsmåden vores kultur og mål som mennesker? Og hvem er det godt for? Gaëlle Komars film giver os noget, som det moderne menneske i den grad mangler: syn for sagn, når det gælder produktionen af den mad vi indtager. Og med sin nøgterne og subtile registrering af produktionsprocessen får den os til at reflektere over hvordan vi behandler de dyr, vi sætter til livs.