Historien om John Willams genfundne mesterværk af en roman, der lagde hele verden ned – 50 år efter at den blev skrevet. Hvordan kan en roman om en middelmådig mands ordinære liv ligge
hengemt på amerikanske universiteter i få, støvede eksemplarer, for så
50 år senere at blive udråbt til en af de bedste af moderne romaner?
Historien om John Williams’ genopdagede bogværk ‘Stoner’ er i
virkeligheden selv en roman værd, og oprulles af nogle af de mennesker,
vi kan takke for i dag have lært værket at kende. Kritikere forfattere,
der er sprogligt bevidste i en grad, så det er en nydelse at lytte til
deres valg af ord, når de indvier os i, hvad ‘Stoner’ har betydet for
dem. Glæd dig til en sanselig introduktion til et værk, du efterfølgende
selv må enten læse eller genlæse, når kritikere som Morris Dickstein og
Edwin Frank, og forfattere som Anna Gavalda og Colum McCann, får tid
til at ikke blot at hylde, men også forsøge at forklare, hvorfor
‘Stoner’ kunne ligge uberørt så længe. Ikke mindst efter Williams’
beskrivelse af kærligheden, der ifølge Stoner selv ‘ikke er et mål, men
en proces, hvori et menneske forsøger at lære et andet at kende’. En
film, der i sjælden grad lader ord og tekst stå rent.
CPH:DOX 15 – The Act of Becoming
