‘Brillant idé bærer fransk komedie igennem, så den bliver universel.’ Jacob Wendt Jensen, Berlingske (4 stjerner)
Jean Dujardin (‘The Artist’) spiller den charmerende og pænt succesrige arkitekt Alexandre, som ved et tilfælde møder den fraskilte advokate Diane (Virginie Efira), da han finder hendes mobiltelefon på en café og får sat et rendezvous op, så han kan overdrage den til hende. Efter en længere snak over telefonen, ser Diane frem til at møde sin ‘redningsmand’, som virkelig har gjort indtryk på hende. Ingen tvivl om at det korte møde med Alexandre kan blive en både unik og anderledes oplevelse for Diane. Alexandres diminutive størrelse er hun imidlertid ikke forberedt på.