GENERATION 24 – Pepe

Flodhesten Pepe ankom til Sydamerika ved en fejl. Han hørte til i Afrika, men narkobaronen Pablo Escobar importerede ham til Colombia til sin egen private zoologiske have. Men da kokainkongen døde, flygtede Pepe ud i vildnisset og opnåede legendestatus, inden det blev beordret, at flodhesten skulle findes og slås ihjel. Pepe blev den første og sidste flodhest, der blev dræbt i Nord- og Sydamerika, men nu er han genopstået for at fortælle sin egen historie. Men hvordan fortæller man en historie, når man ikke er sikker på, at stemmen kommer fra flodhestens egen mund, ja, når man sågar er i tvivl om, hvad en mund overhovedet er? ’Pepe’ er en film, der ikke lader sig definere af genrer eller kasser, en film, der kræver forestillingsevne, overgivelse og barnlig fantasi. Det er et eksperimentalt frontalangreb, der nægter at følge nogen filmiske konventioner, men i stedet bombarderer sin seer, så man må kigge sig over skulderen for at være sikker på, at man ikke har en gal flodhest i hælene. Filmen vandt Sølvbjørnen for bedste instruktør på filmfestivalen i Berlin, og den brænder sig både ind i rækken af storslåede filmklassikere, der har et dyr som hovedkarakter, samtidig med at den også tilføjer et helt nyt kapitel.