‘A blistering fictionalized tale straight out of China, ‘A Touch of Sin’ is at once monumental and human scale.’ New York Times
Kinas måske mest kendte auteur, Jia Zhangke, rystede alle med sin overraskende voldsomme hævnfilm ’A Touch of Sin’. De fire løst overlappende episoder bygger på virkelige hændelser, hvor desperate mennesker på bunden af samfundet i selvdestruktiv blodrus hævnede sig på deres undertrykkere. Jia har således ikke givet køb på sin humanisme. Tværtimod lader det til, at hans prestigefyldte position kun har gjort ham endnu mere stålsat. Filmen, der fik en guldpalme for bedste manuskript på Cannes-festivalen 2013, viser os en frustreret verden af migration og spændinger – og vold.