I 2011 forsvandt den franske forfatter Michel Houellebecq under en pressetur. Men hvad skete der egentlig, mens han var væk? Det forestiller franske Guillaume Nicloux sig her i en af årets mest intelligente og morsomme film, hvor Houellebecq selv spiller hovedrollen i en fantasifuld kidnapningshistorie

Brasiliens varme sandstrande møder den tyske hovedstads grå boulevarder i Karim Ainouz’ hyldest til vovemodet, kropsligheden og kærligheden mellem to mænd. ‘Paraia do Futuro’ deltog tidligere på året i hovedkonkurrencen på Berlinalen.

En mor skærer penissen af sin søn for at hævne sig på hans utro far. Kim Ki-duk har ikke været så blodigt kontroversiel siden ‘The Isle’ fra 2000. Det er ækel, fuldkommen kompromisløs filmkunst.

68-årige Marianne tager et LSD-trip. Vi er dog ikke ude på det psykedeliske overdrev i denne sensitive og menneskekloge film, som dog er ganske bevidsthedsudvidende. Kemien kaster den depressive, syge Marianne ud på et trip gennem erindringen. Sanseligt, komplekst og meget smukt.

Den sidste film fra den nyligt afdøde mester Alain Resnais’ hånd er et let og muntert værk, der hylder livet og skabertrangen. Den triste nyhed om, at deres ven Georges er døende, rusker op i fortiden og forfængeligheden hos en lille trup af amatør-dramatikere

Dyk ned i en neurotisk underverden og få double-up på Jesse Eisenberg som både underkuet kontormus og overgearet kontordario, når Richard Ayoades komisk omplanter Dostojevskijs ‘Dobbeltgængeren’ til det åbne kontorlandskab.

Det er så som så med de varme følelser mellem Pomme og Pierre, efter deres voksne søn er fløjet fra reden. Alt går galt i denne kulsorte, franske anti-kærlighedskomedie. Mathieu Amalric og Emmanuelle Devos i hovedrollerne er en det hele værd.

Man skal have et særligt sensitivt sanseapparat og flegmatisk temperament for at klikke med Tsai Ming-liangs film. I den asiatiske arthouse-auteurs kontemplative univers er narrativ fremdrift i så ekstrem grad underlagt stemning og atmosfære, at det sjældent giver mening at tale om en egentlig handling.

Et middagsselskab, en komet, en æske med et bordtennisbat og en masse glow sticks, det er de simple ingredienser i den minimalistiske sci-fi-thriller ‘Coherence’. Den næsten dogmeagtige film er et mønstereksempel på, at less is more’ – og et mind fuck ud over alle grænser.