Koncert
Nu får biografkoncerten københavnerpremiere i Grand Teatret - arrangeret i samarbejde med Jazzhus Montmartre og Paradise Jazz. Koncerten består af nye arrangementer af berømte sange fra film og musicals fra 1920'erne og frem til i dag, sammenkædet med små underholdende historier fra de film og musicals, de stammer fra. Sangene er komponeret af blandt andre Cole Porter, Nat King Cole, Richard Rodgers, Irvin Berlin, George Gershwin, Pablo Ruiz, Jimmy Dorsey, Peggy Lee og Lady Gaga. The Copenhagen Jazz Group består af 6 erfarne musikere fra det danske jazzmiljø: Marianne Cæcilia Eriksen (saxofoner og fløjte), Randi Holum Jeppesen (trompeter), Karoline Leistiko (vo), Hasse Bruun (trommer), Niels Wilhelm Knudsen (kontrabas) og Steffen Bruun (guitar & speak). Vi lover en swingende og underholdende oplevelse. Der vil være en kort pause i koncerten, hvor publikum kan købe øl, vin og vand i foyeren.