‘En elskelig film om at rejse i tiden fra Englands førende feel good-leverandør.’ Bo Green Jensen, Weekendavisen
Efter endnu en mislykket nytårsaften fortæller Tims far (Bill Nighy) sin søn, at familiens mænd altid har haft evnen til at rejse i tiden. Ikke forstået sådan, at Tim kan ændre historiens gang, men han kan ændre, hvad der sker og vil ske i hans eget liv. Det første, Tim sætter sig for, er at prøve at få sig en kæreste, og da han flytter til London for at læse til advokat, forelsker han sig planmæssigt i den smukke Mary. Men Tim forvalter ikke sit talent efter fortjeneste, og må kæmpe bravt for Marys opmærksomhed. Richard Curtis (‘Love Actually’) har instrueret en rørende kærlighedskomedie om at gribe dagen – og timen.