‘Stirrer publikum uafrysteligt i øjnene.’ Niels Jakob Kyhl Jørgensen, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
Børnene bliver voksne for øjnene af os. Fanget i limbo i en endeløs efterkrigstid, reflekterer de over deres håb og drømme for fremtiden. Birgitte Stærmose har skabt en unik hybridfilm over 15 år i et tusmørkt grænseland mellem rå realisme og indre slagmarker. Brændende bygninger i en tæt tåge, en livløs hest på en støvet landevej, mennesker på flugt gennem barske bjerglandskaber. ‘Afterwar’ åbner med grynede billeder fra Kosovo, 1999. Et dystert kapitel i Europas moderne historie er ved at rinde ud…