‘Fabulerer underholdende og tankevækkende over menneskets ubændige trang til selviscenesættelse.’ Niels Jakob Kyhl Jørgensen, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
Med filosofisk eventyrlyst og visuelt overskud bevæger den prisvindende collage-film ’And the King Said, What a Fantastic Machine’ sig som en cinematisk snurretop, som kaster et kritisk og kærligt blik på den moderne, visuelle kulturs indre modsætninger, der rummer propagandafilm om Vladimir Putin og Kim Jong-un, ISIS-krigere i Yemen, russiske unge i halsbrækkende stunts på toppen af verdens højeste bygninger og en kamerateknisk masterclass med Leni Riefenstahl. Amibitionsniveau og visuel opfindsomhed er i top i en tankevækkende film, der vil få én til at se med friske øjne på den billedverden, vi lever i.