NB: I vores søsterbiograf Gloria. Køb billet her. I Camargues støvede arenaer drømmer Nejma om at blive den første kvindelige mester i tyrefægtning, men efter en mystisk nat vågner en ukendt, rå kraft i hende. Da unge mænd begynder at dø, blander filmen kønsopgør, body-horror og myte sig til en intens fortælling om vrede, kontrol og transformation. ‘Animale’ er vild, sensuel og uforudsigelig – en moderne fabel med bid.