‘Så smukt og originalt og inciterende kan det gøres.’ Christian Monggaard, Information
Leos Carax (De elskende fra Pont-Neuf, Holy Motors) hjemtog instruktørprisen i Cannes for denne kulørte, bizarre og rørende musical om stand-up komikeren Henry (Adam Driver), der excellerer i sin helt egen, pænt konfronterende form for humor. Da Henry møder den anerkendte operasanger Ann (Marion Cotillard), går der ikke længe, før de danner par. Det sker under stor mediebevågenhed, og indledningsvist lever de også et lykkeligt og glamourøst liv – ude som hjemme. Men fødslen af deres første barn, Annette, vender deres tilværelse på hovedet. Musikken er komponeret af Sparks.