Bertram, Bertil, Rumle og Noah har haft et band sammen siden 8. klasse og har netop fået deres første pladekontrakt. Det er en stor drøm, der går i opfyldelse, og drengene skal pludselig navigere mellem hverdag, skole, venner, kærester og familie, mens øvelokalet, musikstudiet og livekoncerterne fylder mere og mere. Imens succesen vokser, og alt bliver vildere og vildere, forsøger drengene at skabe ro til at vokse og udvikle sig, både individuelt, som band og som venner. Hvem er man på scenen, og hvem er man, når man træder ned igen? Pludselig har de fire venner brug for hinanden mere end nogensinde før.
‘Aphaca – Brug for hinanden’ er et nærværende og intimt portræt af fire drenge, der tager hele Danmark med storm. En film fyldt med håb og drømme midt i en larmende verden, hvor vi har brug for hinanden. En film om Aphaca.
Aphaca – Brug for hinanden
Original titel
Aphaca - Brug for hinanden
Instruktør
Emil Næsby Hansen
Længde
01:54
Medvirkende
Rumle Hueg Kærså, Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen, Noah Elias Rasmussen