Kort før sommerferien sker der noget mellem seksårige Armand og hans klassekammerat Jon. Forældrene indkaldes til et møde på skolen, men ingen i ledelsen er i stand til at sætte ord på, hvad der er sket. I løbet af en skæbnesvanger eftermiddag ender drengenes mødre i en desperat kamp, hvor alle midler tages i brug for at afdække, hvad der er op og ned i den ulykkelige situation. Alvorlige anklager fremføres, fortiden bringes i spil og snart handler det mere om de voksne end børnene. Hovedrollen spilles – med bravur – af Renate Reinsve (Verdens værste menneske). ’Armand’ er Norges Oscar-bidrag.