Den svenske journalist Hynek Pallas har leveret den følgende introduktion til 'Atomic': 'Jeg ved ikke, hvordan radioaktiv stråling føles, men efter Marc Cousins samarbejde med det skotske postrockband Mogwai ønsker jeg, at det må være præcis som at se deres fælles filmessay: Et varmt bad. I forhold til alle de skrækindjagende billeder af kernekraftens virkninger, som kastes mod nethinden i 'Atomic: Living in Dread and Promise', er det sikkert ikke meningen. Men filmen – som udelukkende består af klip fra det britiske filminstituts arkiv og et nyindspillet lydspor af Mogwai – er så sømløst klippet og så smuk, at jeg føler mig afslappet og rolig, når jeg egentlig burde skrige i panik over billederne af muterede celler, stråleskadede børn, løgnagtig propaganda og byer, som slides i stykker af hvidt lys.'