‘Rørende film om dødsstraf sender hård kritik op gennem det iranske system.’ Ralf Christensen, Information
Mina bor med sin datter i Teheran. Da de iranske myndigheder ud af det blå henvender sig for at fortælle hende, at hendes mand var uskyldig i den forbrydelse, han blev henrettet for året før, vendes der op og ned på hendes liv. Myndighederne tilbyder hende en halvhjertet undskyldning og en beskeden økonomisk kompensation, men det frister hende ikke. Mina ønsker fuld oprejsning for sin mand, og så er scenen ellers sat for (endnu) en mesterlig iranskfortælling om skyld, soning og jagten på retfærdighed – med visse tematiske (og kvalitative) overlap med sidste års Guldbjørnevinder fra Berlin, ’Der findes ingen ondskab’.