’Becoming Led Zeppelin’ følger Jimmy Page, John Paul Jones, John Bonham og Robert Plants dannelsesrejse fra slut 1960’erne og ind i 1970’erne, hvor de i en periode var det største band i verden. ’Becoming Led Zeppelin’ er den første dokumentar om bandet, som bandet selv deltager aktivt i, og historien fortælles udelukkende af bandmedlemmerne – med ‘nye’ interviews med afdøde John Bonham. Og så byder filmen (selvfølgelig!) på masser af fantastiske koncertoptagelser – inklusive en optræden på Egegårdsskolen i Gladsaxe i 1968 (dengang de stadig hed The New Yardbirds)!