‘Det er en helt igennem traditionel pissegod film.’ Kim Skotte, Politiken (6 hjerter)
I Kenneth Branaghs mest personlige film til dato genbesøger instruktøren det splittede Nordirland, som han selv voksede op i. ‘Belfast’ handler om drengen Buddy og hans barndom i de tumultariske 1960’ere i Nordirland, hvor såvel musikken som de sociale forhold ændrede sig dramatisk i løbet af kort tid. Det er en film fuld af spænding, følelser men også humor og nostalgi – trods det politisk anspændte bagtæppe. I rollerne som Buddys bedsteforældre ses Judi Dench og Ciaran Hinds, mens Jamie Dornan og Caitriona Balfe spiller Buddys forældre. ’Belfast’ er med i ’Biografklub Danmark.