‘Gorgeous, big-hearted anime.’ The Guardian
Mamoru Hosoda (Mirai, Udyret og hans lærling) blænder med ’Belle’ op for et vildt animeret sci-fi-eventyr (inspireret af ’Skønheden og udyret’). Suzu er en genert pige, som i det virtuelle univers ’U’ forvandler sig til superstjernen Belle, der tryllebinder alle med sin smukke sangstemme. Men mønten har en bagside, for situationen udvikler sig både farefuldt og dramatisk, da en af hendes koncerter bliver afbrudt af et monstrøst væsen, som jages af ’U’s vagter. Alle frygter det mystiske udyr, men Suzu fornemmer, at man ikke skal skue hunden på hårene…