København er en eksemplarisk by, der er internationalt hyldet for sine succeser. Men bagsiden som ‘The Most Liveable City’ er begyndt at vise sig. Fra at være på randen af konkurs i de tidlige 1990’ere, har København undergået en enorm transformation, og bliver i dag betegnet som en af de bedste og mest ‘liveable’ byer i verden. Men succeserne er ved at blive overskygget af betydelige tab, der langsomt forandrer byens karakter. De voksende økonomiske og sociale kløfter hjemsøger både by og periferi, og flere og flere begynder at spørge sig selv, om den forhenværende by ikke var at foretrække. Åbningsfilmen udforsker disse dilemmaer ved at se på de gevinster og tab som København har oplevet de sidste 30 år mens den spørger hvilket København vi ønsker for det 21. århundrede.