Dokumentaren How To Make Money Selling Drugs lægger ikke fingrene imellem, når den viser, hvad der skal til for at producere, sælge og tjene på ulovlige stoffer i USA – og hvilke konsekvenser det har. Via en provokerende ramme gennemgår filmen stadierne fra de nederste i hierarkiet til toppen af kransekagen og afslører et bundråddent system, hvis indsats på området blot synes at forværre situationen.