Den 14-årige Hirut bliver bortført på vej hjem fra skole af en gruppe mænd for at blive tvangsgiftet med den ene af dem. I Etiopien er dette en ældgammel tradition, men da pigen bliver voldtaget af sin kommende mand, forsøger hun at flygte. Han forfølger hende, og hun ender med at skyde ham i selvforsvar. Da den unge, kvindelige forsvarsadvokat Meaza hører om sagen, beslutter hun sig for at hjælpe pigen, der er blevet fængslet og risikerer at få dødsstraf. Et rystende og dybt bevægende retssalsdrama fra Etiopien, der spås gode Oscar-chancer til næste år.