En skovbrand er faretruende tæt på at bryde ud i det knastørre australske landskab, som de uadskillelige bedsteveninder Billie og Laura boltrer sig i i ferien. Men der er også andre gnister, der antænder konflikter i en sommer, der vil forandre alting. Billie gemmer nemlig på en skæbnesvanger hemmelighed: hun er vanvittigt forelsket i Danny, der er Lauras kæreste, og Danny gengælder følelserne. Men da den jævnaldrende Isaac flytter ind hos Billie og hendes socialrådgivermor, forandrer dynamikken mellem de unge mennesker sig radikalt. Det er er en følsom og farligt forførende film om de mange forskellige former for kærlighed, som livet byder på i brydningstiden mellem barn og voksen.