I denne samling af korte dokumentarfilm kommer vi rundt til næsten alle afkroge af verden: Vi møder en sumobryderdreng fra Japan, som ønsker sin fars anerkendelse. Der er de to børn Walis og Layla, som lever i efterdønningerne fra krigen i Afghanistan. Afrikanske Richard har opfundet et værn mod løver. Og endelig skal vi besøge et dansk børnehjem i 1950erne, hvor Palle fortæller sin gribende historie.