Vold i familen, psykisk sygdom og alkoholmisbrug. Disse tabuer er en del af mange børn og unges hverdag, og ofte noget som de ikke tør tale om. BUSTER præsenterer i samarbejde med Red Barnet tre danske kortfilm, der sætter fokus på problemer i hjemmet og lægger op til dialog om disse vigtige emner. Vi møder Lasse, der har en voldelig far, Rasmus, hvis mor har en psykisk lidelse, og Emma, hvis far drikker. Efter visningerne den 18. og 26. september kommer instruktøren Lars K. Mikkelsen og snakker om, hvordan det var at lave filmene.