Dounia og hendes bedsteforældre, Jeddo og Teta, er flyttet ind i det blå hus i en lille by i Canada, hvor der er masser af sne om vinteren, helt anderledes fra Aleppo i Syrien, hvor Dounia er vokset op. Dounia elsker at lege med sin nye ven Rosalie, hun lærer fransk, og hendes bedstemor laver som altid mange lækre madretter, men Dounia savner sin far og drømmer om den nat, hvor det syriske militærpoliti hentede ham. Hvor er han mon henne? Hendes nye klassekammerat Miguizou, som stammer fra det oprindelige canadiske folk Atikamekw, tilbyder sin hjælp. Sammen bygger de en tromme, som kan kalde på dem, man elsker. Douni lærer en ældgammel trommesang, som kan bringe hendes far hjem, og mon ikke hendes Nour hører hende på den anden side af havet?