I den nye danske dokumentarfilm ‘Anbragte børn’ vælger fem unge med en udsat baggrund at fortælle hudløst ærligt om deres tanker og oplevelser. Samtidig laver de et filmprojekt baseret på deres unikke erfaringer. Tør jeg fortælle det til nogen? Vil andre kunne forstå det, eller vil jeg blive drillet og mobbet? For børn og unge, som må bo hos andre end deres forældre, fordi forældrene ikke er i stand til at tage sig af dem, er det spørgsmål, der optager dem meget. Desværre vælger mange at bevare det som en hemmelighed, ensomme og bange: ""Når jeg er i pleje, tror de så, at det er fordi ingen gider have mig?"" Eller: ""Hvis jeg fortæller om mor, hendes druk og stoffer, hvad vil de så ikke synes om hende?"" I ‘Fortællingen om Rosa’ har fem børn og unge valgt at træde frem. De fortæller, om hvordan det er at leve et liv, hvor man må bo hos en plejefamilie, samtidig med at man skal leve med det svigt, man har været udsat for fra sine egne forældre. Vi følger de fem, mens de sammen med en tegner skaber filmen om Rosa, en pige, der må forlade sine forældre for at bo hos fremmede.