Vuggende menneskeskikkelser i robåde fortæller en smuk og poetisk historie om livets cyklus i det ordløse billeddigt ‘På Vandet’. På sin 13-års fødselsdag besøger Emma sin far. Han er ikke hjemme, men det er hans nye kæreste – Casper. ‘Svin’ handler om en dreng, som skyder et vildsvin for at glæde sin mor. Men der kan let være skår i glæden over at lykkes med noget. I ‘Nemesis’ bliver 14-årige Thomas mobbet af sine klassekammerater. Øgenavnet Gokke har han fået, fordi han ofte går på toilettet. I opsigtsvækkende forklædning forsøger Franswa Sharl at vinde sin konkurrencemindede fars anerkendelse. En skøn og morsom kortfilm om kønsroller.