Varm humor blandes med den dybeste alvor i ‘Norman’, der handler om skolens nørd, som bliver fanget i en alvorlig løgn, da hans skolekammerater tror, at han har kræft. Norman lader dem nemlig blive i troen for at vinde søde Emilys interesse. Det er bare ikke Norman, der er ved at dø af kræft, det er hans far. Og nu er Norman tvunget til ikke alene at spille syg, men også gå helt alene med den smerte, det er, at miste sin far. Den ironiske tone i ‘Norman’ minder om film som ‘Juno’, men alvoren bag stikker langt dybere i en historie, der understreger, at du ikke kan fortælle en løgn, uden at det får konsekvenser. Og jo mere alvorlig løgnen er, jo mere alvorlige bliver konsekvenserne.