Lulu på 9 og Jenni på 7 skal have en lillebror. De glæder sig. Særligt Jenni, som nu også bliver storesøster ligesom Lulu. Tiden går langsomt, når man venter, og de to søstre bruger tiden til at forberede deres lillebrors ankomst, og de taler om, hvad det vil sige at være en god storesøster. Dagene ligner hinanden, mens forældrene trækker Lulu og Jenni gennem de almindelige rutiner. Men til sidst sker miraklet. Nikolajs storebror hedder Oliver, er 14 år, spiller musik, står på skateboard og er så stor, at han må mange ting selv. Nikolaj har også en lillebror, der hedder Tobias. Tobias er 7 år, han er sød og driller, og man skal altid skal passe lidt på ham. Nikolaj selv er midt imellem, og nogle gange synes han, at han hverken er det ene eller det andet. Men måske er Nikolaj i virkeligheden heldig, for han er både storebror og lillebror på én gang. Den 9-årige No har boet sammen med sin storesøster, Metha, hele livet, men nu skal hun rejse til Japan i et helt år… Der bliver helt tomt og stille derhjemme. Når Metha rejser, kan No sætte sit trommesæt ind på hendes værelse, og på en måde er han ikke længere bare den irriterende lillebror. Men det er også svært, for han savner hende og kan måske ikke fylde det tomrum ud, som hun har efterladt både i huset og i Nos hjerte. En film om skoleskift, kræft og søskendekærlighed. Cecilie og Katrine er enæggede tvillinger. Efter ferien skal de starte i en ny skole, men ikke længere gå i klasse sammen. Det er deres egen beslutning, da de har lyst til at prøve at få nye venner, som de ikke altid er fælles om. Cecilie og Katrine plejede at ligne hinanden, som to dråber vand, men siden Cecilie fik kræft ligner de ikke hinanden så meget længere – mest fordi Cecilie har tabt håret af den medicin hun får. De er begge meget spændte på, hvordan det kommer til at gå og det første store spørgsmål er om Katrine skal tage buksedragt på i skole og om Cecilie skal tage kasket eller paryk på. De er begge spndte da den nye skoledag starter.