Jagten på en underjordisk, ældgammel skat er omdrejningspunktet i den Oscar-nominerede iranske eventyrfortælling ‘Sun Children’, som følger de fem venner Ali, Abofazi, Zahra, Reza og Mamad. Børnene går ikke i skole, da de bliver nødt til at arbejde på gaden for at overleve. Men det bliver der lavet om på, da en gangster opfordrer dem til at starte på den lokale skole for gadebørn, og de får adgang til den underjordiske tunnel under skolen. I følge legenden kan den underjordiske tunnel nemlig føre dem til skatten. Der sker mange spændende ting, når vennerne kæmper sig vej gennem Teherans undergrund – ikke mindst for Ali, der spilles af det 12-årige supertalent Rohollah Zamani. Glæd jer til et rigtig eventyr med en Dickens-lignende stemning.