‘Det er stor filmkunst – simpelthen!’ Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten (6 stjerner)
Woody Allens åbningsfilm fra Cannes starteter i New York i 1930’erne. Bobby (Jessie Eisenberg) har brug for luftforandring og er desperat for at komme væk fra sine emsige forældre, sin gangsterbror og familiens juvelerforretning. Han beslutter sig for at prøve lykken i Hollywood, hvor hans Onkel, den magtfulde filmboss Phil (Steve Carell), indvilliger i at hyre ham som stik i rend dreng. Bobby bliver hurtigt forelsket i Phils sekretær, Vonnie (Kristen Stewart), men hun har desværre allerede en kæreste. Så Bobby må nøjes med venskab, lige indtil Vonnie dukker op på hans dørtrin med et sønderknust hjerte.