Hotel Jugoslavija blev bygget i den serbiske hovedstads modernistiske bydel Novi Beograd i 1969 har gennem sin omskiftelige 50-årige levetid udgjort et mytisk sted. Bygningen har både været symbol og vidne til forskellige historiske øjeblikke, der formede Eksjugoslavien og siden Serbien. I dag hjemsøger hotellet stadig Beograds bylandskab som et spejlbillede af det serbiske samfund på udkig efter et nyt pejlemærke. Instruktøren Nicolas Wagniéres undersøger både Hotel Jugoslavija som en del af Beograds kollektive underbevidsthed og hans personlige identitet og erindringer. Således forvandles bygningen til en linse, hvorigennem vi kan følge skiftende idealer afløse hinanden gennem tiden.