Hvad er arkitektur? Og hvad er det særlige ved arkitekturen som kunstform? Álvaro Siza Vieira – arkitekt, socialist og passioneret cigaretryger – giver her sine bud på, hvordan disse store spørgsmål kan besvares. Filmen visualiserer Sizas arkitektoniske værker, mens den portugisiske arkitekt selv fortæller om sin kreative proces, om sin designfilosofi og om, hvad der motiverer hans arbejde. Mød en af århundredets mest raffinerede arkitekter til en intim og afslappet samtale.